Artikelserie om blogmediet ifm. formidling af musik
Musikblogs.dk med artikelserie om musikblogs / blogging om musik
Her på bloggen har vi tidligere omtalt det gode initiativ musikblogs.dk, som er skabt for at skabe overblik over den danske samling af blogs, der omhandler musik — det man med et lidt fint ord kunne kalde musikblogosfæren. Dags dato tæller den dynamiske samling 28 blogs fra kendte sager som CAPAC, Emodreng og indiepige til mere nicheprægede blogs som århus:nu & Jazznyt.
Fra linkkatalog til redaktionel musikformidling
Som tidligere nævnt sigter projektet ikke blot mod at kortlægge det danske musikbloglandskab i et simpelt linkkatalog. Det ville på sin vis også være en triviel målsætning. Projektet arbejder sig støt og roligt frem mod at blive en egentlig portal med featureartikler om musik, blogging og medier. Et godt eksempel herpå er føljetonen, der efter sigende vil falde i fire dele. Første del bærer titlen RUNDT OM MUSIKBLOGGEN – EN FØLJETON #1 og kan ses som en introduktion til det grundlæggende spørgsmål:
Hvorfor går blogmediet så fint i spænd med musikformidling?
Musikbloggen som socialt medie
I den første artikel i serien indsnævres og præsenteres feltet såvel historisk som synkront. Der kigges på den revolution, der er sket inden for antallet af mediekanaler og borger-/brugerjournalistik siden de første blogplatforme så dagens lys i slutningen af 90′erne. Derudover filosoferes der over forskellen mellem, de industrielle medier og overkategorien for blogmediet, nemlig de sociale medier.
Dette indlæg er skrevet d. maj 14, 2009 klokken 5:41 am og er lagt under artikler, musikblogging, musikblogs.dk, musikformidling, musikjournalistik, musikportal, musikportaler, sociale medier med tags århus:nu, blogging, blogmediet, capac, emodreng, emodreng og indiepige, indiepige, industrielle medier, jazznyt, mediekanaler, musikblogs, musikformidling, sociale medier. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed You can leave a response, or trackback from your own site.