REFLEKSIONER OVER ET ALBUM FRA DE APARTE DRENGE

APARTE (MUSIK)REFLEKSIONER – et TEKSTUELT EKSPERIMENT

af Jannick Blaksmark

//med paratext af Ted Toulouse — //

Når Bandaparte stikker af, har man fornemmelsen af ikke bare at være med på turen, men ligefrem at have været med til at bestemme destinationen. Det er faktisk ret flot!

fransk_metrotog_ny_musik

// Para — uden for teksten. Text — af latin texere, at vaeve. Jf. textil… A Band Apart — associationer til Tarrantinos produktionselskab af samme navn — inspireret, som gruppen Bandapart, af det franske. Ikke af metrosteminger og -atmosfaere som Bandapart, men af Jean-Luc Goddards new-wave-film Bande à part. Men det scenografiske har vel en fremtraedende position i den frankofile verden af kulturel materialitet. Klassikeren om paratekstbegrebet er for resten ogsaa begaaet af en franskmand, nemlig Gerard Genette //

Signalfløjtet fra spor 17a

Hvis man nogensinde har befundet sig på en større fransk togstation, har man oplevet det allestedsnærværende inferno af spændende sanseindtryk, der konstant kræver ens opmærksomhed. Med tasken på ryggen eller kufferten i hånden, jagter man, gennem det cirkusagtige univers, sit tog. Og dér, mens sødlige dufte og skarpe lugte smelter sammen med frygten for lommetyve og signalfløjtet fra spor 17a, er man pludselig hovedpersonen i sin egen billedlige fortælling.

//Fortaelling — narratio. Jeg fortaeller og fortaelles derfor er jeg.  Perception. Stimulikonvergens. Frankrig. Under jorden, Under Byen. I bevaegelse… genererende & processerende sensoriiig poesiiii af saavel faenomenologisk som psykologisk realitet//

Drengene fra det danske band Bandaparte har med deres anden udgivelse, Vision du Lamarck, søgt at indfange netop denne helt specielle stemning i deres univers af eksperimenterende jazz og Chicago-inspireret avantgarderock. Når dette ambitiøse projekt rent faktisk lykkedes for det aparte band, hænger det måske sammen med, at det dedikerede band selvfølgelig har komponeret det meste af albummet langt under jorden i gangene på den parisiske metrostation Lamarck.

// Visuel perception… Transformation og transport — konkret og abstrakt. Associative run-on-lines — audio/-visuelt//

Film uden billeder

Vision du Lamarck har som bandets tidligere udspil et filmisk udtryk, og det er svært ikke selv at lade sig føre med og sætte sine egne billeder på de abstrakte og drømmeagtige lyde, der møder en. Dermed udfordrer de to komponister Søren Kjærgaard (Keyboard) og Jakob Bro (Guitar) lytteren med deres krav om deltagelse og indlevelse.

lamarck

//Jean-Baptiste Pierre Antoine de Monet, Chevalier de Lamarck. Naturalist. En af de tidligste forfaegtere for synspunktet, at evolution er baseret paa og reguleret igennem naturlige lovmaessigheder. (organisk evoliution) Nutidig sprogbrug — lamarckansk betegner, at et individ kan nedarve af forfaedrende tillaerte egenskaber. Vaerker — Recherches sur l’organisation des corps vivants, 1802;  Philosophie Zoologique, 1809; istoire naturelle des animaux sans vertèbres, (udgivet i syv bind mellem 1815-1822).//

I den slags musik kan man som lytter af og til få følelsen af at blive overladt til sig selv, når musikerne stikker af på en abstrakt rejse, der traekker i mange forskellige retninger. Når Bandaparte stikker af, har man fornemmelsen af, ikke bare at være med på turen, men ligefrem at have været med til at bestemme destinationen. Det er faktisk ret flot!

//Epigenese//

Divaen

Operasangerinden Hedwig Rummels plads på albummet skal, blandt de mange andre dygtige musikalske gæster, fremhæves. Om man så hendes fantastiske præstation, da Bandaparte under sommerens jazzfestival spillede på den gamle scene på det kongelige teater, eller ej, vil man forelske sig i hendes tryllebindende deltagelse på nummeret Dusana. Her får man som lytter et kort øjeblik lov til at holde en af de der skrøbeligt smukke musikalske perler, som en sjælden gang i mellem dukker op i ens pladesamling.

// Para — uden for. A part og aparte. Parasitten — mellem vaert og gaest. //

metro_kort_berlin_ny_musik

Hjem i varmen

Efter i mange år at have været forvist til små jazz-klubber i Berlin og København, hvis man skulle opleve de fire drenge, kan man nu hoere dem hjemme i stuen.

// Metro, Berlin//


En kommentar til “REFLEKSIONER OVER ET ALBUM FRA DE APARTE DRENGE”

  1. Sara Stotz Siger:

    Det er sku nice… Minder mig om en dansktime i gym… ;-)

Læg en kommentar